Voksensuppedas med med det hele, tak

Selvom voksenlivet (læs: livet-ikke-på-SU) kan lyde tiltalende, kommer det med udfordringer. Udfordringer som vi er masser af unge kvinder, der står overfor, når vi skal blive fuldbyrdede medlemmer af voksensuppedasen. Altså der hvor man for det meste ikke skal vise ID for at købe vin i Irma. Der hvor man køber noget i Irma. Og der hvor man til tider må drikke sin vin alene i hverdagen, fordi ens veninder også er voksne og bor på Frederiksberg med deres voksne (men alligevel barnlige) kærester. 

Voksensuppedasen bliver også tit serveret med arbejde. For mig betyder det noget med analyser med tal og bogstaver og indimellem farver, som skal hjælpe nogle mænd med sølvgråt hår og matchende jakkesæt og Audi A6 til at tjene flere penge. Her kan det være en udfordring at være nyuddannet og indehaver af en temmelig afbleget pagefrisure. Især når man oven i købet er kvinde og yngre end de her mænds børnebørn og derfor ikke kan tale med om, hvad man lavede, da muren faldt. Eller under 9/11.

Nogle af udfordringerne er unikke for unge kvinder i erhvervslivet. Andre er universelle og handler f.eks. om hvorvidt det er moralsk forsvarligt at gå på flere dates på én lørdag (hvis man nu ikke har haft tid i ugens løb og måske ikke er sammen med dem alle). Fælles for de her udfordringer er, at de er ’first world problems’. Men hvis de fremkalder følelser, så er de ægte. Og det gør de. Derfor fortjener de spalteplads, lidt kærlighed og et drys af ironi.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s