Kviksand – en følelse

Illustration: lille dame i kviksand

Som lille var jeg bange for kviksand. I tegnefilm var det en stor trussel for mennesker, og jeg kunne kun konkludere, at det også måtte gælde mig. Jeg forestillede mig scenarier om at blive spontant suget ind i jordkloden uden kontrol og ude af stand til at gøre modstand (se illustration).

Nu er jeg ældre og ved, at frygten for fysisk kviksand er irrational. Især fordi kviksands massefylde er højere end et menneskes, og at man dermed vil man flyde ovenpå. Og så er der i øvrigt ikke kviksand dybere end én meter i Danmark (angiveligt). Det meldte tegnefilmene dog ikke noget om.

Men måske prøvede tegnefilmsforfatterne i virkeligheden at fortælle mig noget andet. Noget som ikke handler om kviksand som en trussel i bogstavelig forstand.

Måske prøvede de at formidle et budskab om kviksandsfølelsen: en meget voksenagtig følelse af at være fanget, som kun bliver værre, jo mere man fokuserer på det. Og har man ikke de rigtige redskaber eller hjælpere, er den næsten umulig at komme ud af.

Kviksandsfølelsen er en så ægte ting i mit voksne liv. Mindst lige så stor som jeg frygtede, at kviksand ville være. Ikke så meget i form af frygt, mere en velkendt form for tung prikken i maven. Ligesom kviksand dog, skal jeg nok flyde ovenpå, men det er helt klart træls at være i! Især hvis man ikke kan finde en god vej ud selv eller med hjælp fra andre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s