Jeg ville ønske, jeg var et blad

Jeg ville ønske, jeg var et blad. Genopstå hvert eneste forår. Titte stille frem som solen melder sin ankomst. Og så først åbne armene helt, når den for alvor har besluttet at flytte hjem på himlen igen. Når den varmer og giver mod til udfoldelse og til at vise sig frem i fuld figur.

Tidligt på sæsonen ser bladet lyst og skrøbeligt ud. Men det er stærkt helt som knop. Det sidder godt fast på sin gren, mens det lader sig gro, med hjælp fra solens stråler. Men ikke modvilligt. Ikke som at løbe efter bussen i regnvejr og sko, som egentlig kun er til fint brug.

Regnvejret er i det hele taget noget andet for et blad. Det drikker af dråberne og bader sig i dem – med stor fornøjelse. Alt imens det renser himlens luft med sin charme og sit grønne skær. Og så gemmer det lidt regn til senere. Til de tørre dage. Indtil regnen igen beslutter at regne.

Ingen har noget imod bladet. Det ånder og skaber liv for andre. Stille. Og nyder at gøre det. Lige indtil det bliver efterår, hvor det finder sin fine rejsefrakke frem og med sin diskrete rislen og susende sang takker af for denne gang. 

Og så holder det lidt afstand til træet; måske fordi de har fået nok af hinanden for en stund. Lige til foråret kommer igen og tager de lysere dage med. Hvor bladet trives på ny. Men de helt mørke tider, dem ser bladet ikke. For bladet siger fra i god tid. Jeg ville ønske, jeg var et blad.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s